Ravensource

Lovestormen

fra Lolland-Falster


En bog om et folkeligt vendepunkt


I april 2015 lancerede TV2 en programrække med portrætter af socialt udsatte, programmet fik titlen På røven i Nakskov. En stor gruppe borgere på Lolland og Falster var stærkt utilfredse med at øerne igen blev gjort synonyme med fattigdom, socialt udsatte og manglende ressourcer.


Et par ildsjælde blev enige om ikke at skælde ud, ikke at brokke sig, ikke at reagere negativt, men i stedet bruge hippiemetoden, at sende en positiv bølge med billeder og historier om det gode liv på Lolland-Falster.


Gennem portrætter og interview med dem der grundlagde bevægelsen, fortælles baggrunden for og hvordan #lollandfalsterlovestorm blev til. Bogen kommer ind på, hvilke tanker der lå bag og hvordan gruppen arbejdede med at udvikle strategien undervejs.



Er jeg syg?


Efter en mammografi fik Lise Ravnkilde konstateret brystkræft.


Fra den første mistanke - brevet efter mammografien med besked om at noget måske ikke var helt som det skulle være - til hun droppede anti-hormonpillerne skrev hun dagbog. Nogle dage mere end andre, dagbogen blev lagt uredigeret ud som blog.


Lise Ravnkilde kom temmelig let igennem behandlingen. Hun slap for kemo.


Grafiker Lone Ravnkilde www.ravnkildedesign.dk har lavet en forside og layoutet blogindlæggene, så de nu kan læses samlet i en pdf.


Læs andre blogindlæg af Lise Ravnkilde på www.liseravnkilde.dk



Et sjældent indblik i

danske plejefamiliers hverdag

Bogen “Et stort hjerte er ikke nok” er baseret på interview med mange forskellige plejefamilier. Den fortæller om, hvordan plejefamilier helt konkret arbejder. Hvordan de bliver nødt til at forholde sig til de biologiske familier, til kommune og sagsbehandlere, til mad og mangeartede psykologiske problemstillinger. Samt hvilke børn det er, der sendes i plejefamilier, hvad de kræver, og hvorfor de fleste plejebørn har brug for en familie, der er i stand til at blive professionel undervejs.


Denne bog er en rejse ind i plejefamiliernes hverdag. Den viser, at det ikke er ikke nok at være en ressourcefamilie med velfungerende egne børn. Det kvalificerer ikke i sig selv til at hjælpe de ofte meget skadede børn, der bliver anbragt.

Forlaget Ravensource - Guldborgvej 237 - 4862 Guldborg - 28 44 73 87 - info@ravensource.dk - CVR 33983646