Anmeldelser

Forlaget Ravensource - Aage Sørensensgade 27 - 4800 Nykøbing F. - 28 44 73 87 - info@ravensource.dk - CVR 33983646

Skrevet og sagt om

Lovestormen fra Lolland-Falster

Omtale i Kommunen

8. november 2017 Når nok er nok

 

Anmeldelse i Journalisten

12. september 2017 Fra nitte til niche

 

Omtale i Kristeligt Dagblad

29. juli 2017 Lolland Falster Rummer også gode historier

 

Omtale i Kultur og Erhverv

Side 34 i julinummeret

 

Indslag i Mennesker og Medier på P1

Første indslag 30. juni 2017

 

Leder i Lolland-Falsters Folketidende

30. juni 2017 - Lovestormen nu i bogform

"Lise Ravnkilde kommer hele vejen rundt...... Og samtidig med, at det er en fornem dokumentarisk beretning om selve lovestormen, er det også en historie om Lolland-Falster, et fremragende journalistisk stykke arbejde, en hyldest til de ildsjæle..."

 

Omtale i Søndagsavisen / Fritidsnyt

Side 27 i nummeret fra uge 26 2017

 

Omtale i Extra Posten

27. juni 2017, forsiden

 

Omtale i Lolland-Falsters Folketidende

17. juni 2017 - i papiravisen samt en lille artikel på nettet

 

Indslag i P4 eftermiddag

19. juni 2017, indslaget kommer 01:10 (lige efter Nik & Jay)

 

 

Skrevet og sagt om

Et stort hjerte er ikke nok

Lene Stenstrop, dknyt.dk

"Lille og læseværdig bog om plejefamiliers vilkår og regulering og ikke mindst den enkelte kommunes tolkning af lovstoffet"

 

Indslag i P4 Sjælland, cirka 02:06 inde i programmet

 

 

Omtale i Socialpædagogen

 

 

Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske i Furesø Kommune, i Sygeplejersken nummer 14/2015

“Det kræver en umådelig robusthed at være plejefamilie. Forfatteren til denne bog,som selv har børn i pleje, har ønsket at vise, hvordan plejefamilier arbejder, hvilke udfordringer de har med børnene, de biologiske forældre, sagsbehandlere og andre kommunale instanser.”

……

“For social- og sundhedspersonale giver den et godt indblik i,hvordan verden kan se ud for plejebørn og plejeforældre,og at den verden kan give uhyggelige drømme.”

 

Lene Sonne, familierådgiver, psykoterapeut, underviser og forfatter

Jeg synes, bogen bryder nogle tabuer og beskriver tingene præcis som de er. For eksempel når en af de biologiske forældre har borderline. Hvor hårdt det kan tage på omgivelserne, og hvor alene plejeforældrene kan føle sig, når de er oppe mod et personlighedsforstyrret menneske, der ikke er i stand til at tage hensyn til barnet eller dets omsorgspersoner.

 

For eksempel bogens synspunkter i forhold til socialrådgivere. Jeg har nøjagtig samme erfaringer, som der beskrives i bogen, og det er godt at fåd et sagt højt og tydeligt, hvor tilfældigt det nogle gange virker med de beslutninger og bevillinger, som plejefamilierne skal leve med. Der er heldigvis også rigtig gode sagsbehandlere, hvor samarbejdet har været ud over al forventning, men begge slags eksempler skal nævnes. Præcis som det også gøres i bogen!

 

Vinklerne med at beskrive fastholdelse og den anerkendende tilgang til børnene er også meget brugbare og godt beskrevet. De vil kunne give ro til mange, tror jeg.

Det er en vigtig bog!

 

Bente Hovmand, plejefamilie

Det er næsten skræmmende hvor mange gange min mand og jeg har tænkt at det var vores barn du skrev om i bogen.. Den burde måske udleveres til alle der påtænker at blive plejefamilie!?!? Humørikonet smile Den er i hvert fald spot on..

 

Marianne List, næstformand, Plejefamiliernes Landsforening

Et stort hjerte er ikke nok, den gode vilje kan ikke stå alene og en plejefamilie skal være klar til at modtage tæv.

 

Det er de første citater der springer i øjnene, når læsningen går i gang.

 

I PLF er vi alle plejefamilier, vi ved hvad Lise skriver om, vi kender næsten indholdet inden vi går i gang.

 

Så først kunne man tænke, er det en advarsel til andre om at blive plejefamilier, eller er det en beskrivelse af de forhold der byder sig når man har valgt netop dette job. Men et job er det jo ikke, det er noget der forventes, at vi gør med hjertet, men hvis ikke hjertet er stort nok, og viljen mangler, så får vi tæv.

 

Bogen beskriver de dilemmaer der er i arbejdet som plejefamilie.

 

Måske kunne erfarne plejefamilier tænke, at hvis vi havde vidst hvad vi gik ind til, var vi aldrig blevet plejefamilier. Men vi gør det med hjertet og får tæv.

 

Vi får tæv, når forvaltningerne derude ikke sagsbehandler, vi får tæv når vi ser børnene går i stykker. Eller opdager, at den lille prinsesse vi fik ind af døren udviklede sig til et monster, der ikke kan tåle at være i en familie, fordi hun var så skadet.

 

At være plejefamilie, er verdens bedste og verdens sværeste job, der er ikke politisk vilje til, at give de familier som Lise og alle os andre de arbejdsforhold der er brug for, for at kunne gøre et godt stykke arbejde.

 

 

Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne

Faglighed bør være udgangspunktet i alt arbejde med udsatte børn og unge

 

Langt hovedparten af de drenge og piger, der bliver anbragt uden for hjemmet bliver i dag anbragt hos en plejefamilie. Familieplejeanbringelser repræsenterer samtidigt et umådeligt bredt spektre – fra omsorgsopgaver til meget specialiseret behandling. Derfor er det ikke nok med et stort hjerte – det kræver kompetencer og faglighed at være familieplejer.

 

De fleste familieplejeanbringelser kræver specialiseret socialpædagogisk viden, uddannelse og kompetent supervision. Samtidig ved vi alle, at familieplejearbejdet i høj grad også kræver et stort personligt engagement, og at familieplejerne også har hjertet med i arbejdet. Men det kan ikke stå alene, derfor er der behov for et stærkere fokus på faglighed, kompetencer og uddannelse.

 

Stor tak til dig, Lise Ravnkilde, for dit stærke bidrag til faglighedsdiskussionen.